De senere års adfærdsforskning har afsløret katten som et meget socialt dyr, og
mange dyrlæger anbefaler da også, at man ikke kun har én, men to eller flere katte.
Uanset hvor meget tid, man bruger på sin kat, kan man ikke erstatte selskabet af en anden kat.
Ofte er man på arbejde om dagen, har travlt, når man kommer hjem med madlavning og måske børn,
skal se TV, måske en tur i byen og om natten helst sove i fred og ro.
Hvor meget reel tid er der så til katten? Man deler ikke dens opmærksomhed og kærlighed med
en anden kat, men får tværtimod dobbelt så meget,
ti gange så mange sjove oplevelser og sidst, men ikke mindst:
Man kan gå hjemmefra med god samvittighed.
Og under alle omstændigheder: Der skal en kat til at slikke en kat bag øret!
Har man en ældre kat i forvejen, anbefales det at anskaffe ikke en, men to killinger.
Een killing vil nemlig i mangel af bedre prøve at lege fange, rulle rundt og tæve med den voksne kat,
som bliver stresset og enten gemmer sig eller uddeler øretæver.
Det er synd for både den voksne kat og for killingen.
To killinger kan afreagere naturligt indbyrdes, og den voksne kat kan på afstand iagttage
fjollerikkerne og måske på et tidspunkt deltage i det omfang, den får lyst.
Som tiden går, udlignes aldersforskellen, og man har tre gode venner. Og rent praktisk:
Skulle man miste en af dem, har man stadig to gode venner uden at skulle starte forfra.
Kilde: